Lantana CALIPPO er ideelle krukkeplanter med iøjnefaldende, farvestrålende blomster. ’Calippo Pink Passion’ er lidt større end de øvrige Calippo-sorter. Væksten er frisk og fyldig, og sorten er udover at være velegnet til krukker og plantekasser også fortrinlig som udplantningsplante i havens bede. Den har stærke, mørkegrønne blade og blomsterstande i et flot farvespil lige fra rosa over lyserødt til cremegult, og endda med næsten rent hvide enkeltblomster i midten.