Proven Winners

Calibrachoa SUPERBELLS

Cherry Star

Calibrachoa Superbells er dejlige og bemærkelsesværdige sommerplanter, der får et hav af yndige blomster. De er velegnede til udplantning i krukker og altankasser, såvel som i havens bede. ’CHERRY STAR’ er en helt ny type Superbells med blomster, som ikke er set før. De er magenta-pink med en stjerne i gult, der stråler ud fra blomstermidten. Væksten er let opret til hængende, pæn, regelmæssig og sund.

Kode Art. 1611
Plantehøjde:
30 cm
Plantebredde:
40 cm
Salgstidpunkt:
maj - juni
Blomstringsperiode:
maj - oktober
Egenskaber
Vækstform: dome Egnet til: pot Bladfarve: Grønne blade Vokseplads: Fuld sol
Udskriv Salgsskilte
Produktinfo

Om SUPERBELLS:
Superbells kaldes ofte mini-petunia eller million bells, men det rigtige botaniske navn er Calibrachoa hybrid. Navnet er inspireret af de små, kønne, klokkelignende blomster. Den findes i adskillige skønne farver, både ensfarvede og flerfarvede med mere eller mindre tydelige farvezoner. Som regel er blomsterne symmetriske og enkle, men som noget nyt findes de nu også med fyldte blomster - som små roser.
Superbells vil gerne have meget dagslys og vokser allerbedst i direkte sol, men er samtidig meget modstandsdygtige overfor regn og blæst. Efter en byge eller en gang rusk rejser de sig hurtigt igen og blomstrer videre. Blomstringen varer lige fra maj til oktober med et hav af blomster. Det er ikke nødvendigt at fjerne visne blomster – Superbells er selvrensende, og der pibler hele tiden nye blomster frem. Nemmere kan det da vist ikke blive.
De fleste sorter er oprette til let hængende med en kuplet vækst og er fortrinlige til krukker, ampler eller altankasser, alene eller i kombination med andre planter. Eller de kan udplantes som et farvestrålende bunddække i store eller små bede overalt i haven. Beregn 4-6 Superbells pr. m². Den enkelte plante bliver typisk 20-30 cm i højden og 30-40 cm i bredden. Bliver planterne for ranglede, kan de med fordel klippes tilbage. Det vil stimulere væksten og forny blomstringen. Klip dem evt. lige før en ferie, og planterne vil stå med et nyt, flot blomsterflor, når du kommer hjem. Superbells skal vandes og gødes regelmæssigt, gerne som en surbundsplante, men de må ikke overvandes. Sørg for huller i bunden af krukker og altankasser, så overskydende vand kan ledes bort.
Med Superbells er du sikret et farvestrålende blomsterhav hele sommeren.