Proven Winners

Proven Winners: …de ”sikre vindere“

Proven Winners® er et internationalt netværk af forædlere og småplanteproducenter.

Det er Proven Winners mission at introducere de bedste, de mest eksklusive og flotteste planter, at producere dem i højeste kvalitet og med stor sikkerhed, og at markedsføre planterne på nye og inspirerende måder.

 


En ide og en filosofi om ”det bedste af det bedste i sommerblomster”.

Proven Winners EU består af en gruppe større, innovative europæiske småplanteproducenter, og er en søster-organisation til den amerikanske Proven Winners sammenslutning, der blev grundlagt i 1992. Der findes også Proven Winners i Japan, Australien og Sydafrika.

Vort mål er at kunne levere nye, spændende plante sorter af høj kvalitet på grundlag af nøje udvalgte og gennemtestede, sunde og rene stiklinger. Navnet Proven Winners er således ikke blot et fællesnavn, men også et kvalitetsmærke for Proven Winners-produkterne. 

Proven Winners står for en konsekvent videreudvikling og markedsføring af de bedste planteprodukter til sikkerhed og styrke for såvel plantehandlere som for forbrugerne.

Men hvad betyder PW-mærket for dig som plantebruger?


Sundt Udgangsmateriale

Den indre kvalitet er en fundamental forudsætning for produktion af sunde og vækstkraftige planter. Kun rent og sundt elitemateriale, der gentagne gange er testet for sygdomme og skadedyr, bliver anvendt som udgangsmateriale for den videre dyrkning af Proven Winners produkter.

Der foregår løbende et meget tæt samarbejde imellem partnerne i Proven Winners grupperne og med de tilknyttede formeringsgartnerier. Dette sikrer til stadighed en høj leveringssikkerhed og et optimalt kvalitetsprodukt.


Mangfoldighed og Fornyelse

De fleste Proven Winners planter kan bruges til udplantning i bede, i altankasser, i hængende haver og naturligvis i krukker.  

Den lange og omhyggelige udvælgelsesproces skal sikre, at de nye sorter udviser en ”eksemplarisk opførsel” på flere områder, blandt andet med spændende og moderne farver, blomstringsevne, vækstkraft, dyrkningsegenskaber, samt et godt udseende på salgsstedet, og endelig skal de kunne trives under meget forskellige have- og pasningsforhold. De skal med andre ord ”virke” for forbrugeren, de skal ”du’ til noget”.  

Proven Winners er ikke alene ”bedre og sikrere planter”, men hele trenden med krukker og hængende haver er i høj grad også Proven Winners’ fortjeneste og pionerarbejde. Hvem havde hørt om f.eks. Bacopa, Nemesia eller Verbena før de blev tilpasset og introduceret af Proven Winners ?